Faktaboks

Michael Holmboe
Født
8. mai 1852, Tromsø, Troms
Død
18. august 1918, Kristiania
Virke
Lege og medisinaldirektør
Familie
Foreldre: Statsråd, senere sorenskriver Jens Holmboe (1821–91) og Caroline Birgitte Killengreen (1827–53). Gift 14.8.1879 med Eleonore Vogt (31.8.1857–29.1.1901), datter av distriktslege Olaus Fredrik Sand Vogt (1829–93) og Mathilde Elise Lie (1836–93). Far til Jens Holmboe (1880–1943); svoger tilv Johan Herman Lie Vogt (1858–1932) og Ragnar Vogt (1870–1943).

Michael Holmboes virke kom til å falle i en brytningstid mellom det som kan betegnes som “eldre” og “moderne” medisin, som da var i en rivende utvikling, og hans 25-årige virke som medisinaldirektør kom til å påvirke det offentlige helsevesen i stor grad, bl.a. gjennom arbeidet med tuberkuloseloven (1900) og Lov om offentlig helsevesen (1912).

Holmboe gikk på Tromsø skole, tok examen artium 1869 og ble cand.med. ved universitetet i Christiania 1876. Etter kandidattjeneste ved Rikshospitalet ble han 1877 ansatt som assistentlege ved Gaustad asyl i Vestre Aker (nå Oslo). Allerede få måneder senere, desember 1877, reiste den unge idealisten til Tyrkia for å delta i krigen mot Russland, og videre til Armenia som ambulanselege ansatt av Røde Kors. Etter hjemkomsten sommeren 1878 var han assistent hos distriktslegen i Tvedestrand et års tid, og fra høsten 1879 arbeidet han som reservelege på Rotvold asyl ved Trondheim. Her fungerte han 1882 som direktør for asylet, men samtidig arbeidet han også som sykekasselege ved forskjellige industribedrifter i området. Interessen for psykiatri gjorde at han besøkte tilsvarende institusjoner, både i Norge og i de andre nordiske land, og 1888 besøkte han psykiatriske sykehus i Berlin. 1891–93 var han fylkeslege i Sør-Trøndelag.

1893 ble Holmboe utnevnt til direktør for det sivile medisinalvesen og flyttet dermed til Kristiania, hvor han ble boende resten av sitt liv. Ved siden av denne stillingen kom han også til å fungere som tilsynslege ved Botsfengselet og ved åndssvakeskolene i hovedstaden.

Selv om Holmboe var utdannet som psykiater, kom han til å interessere seg for arbeidet med tuberkulosebekjempelsen, som var et viktig program i datidens helsepolitikk. Som medisinaldirektør fikk han mulighet til å arbeide videre med dette, og 1896 og 1899 reiste han til Tyskland for å sette seg inn i drift av tuberkulosesanatorier og psykiatriske sykehus. 1900 studerte han tuberkulosesanatorier i Sverige, og året etter var han Norges delegat ved tuberkulosekongressen i London. Også Danmark, Østerrike, Italia, Belgia, Frankrike og Spania kom han til å besøke i løpet av sin embetstid.

1894 fikk Holmboe, sammen med tuberkuloselegen Klaus Hanssen i Bergen, i oppdrag av Justisdepartementet å utarbeide forslag til offentlige tiltak mot tuberkulosen. Deres arbeid førte til Tuberkuloseloven av 1900, som ble kalt “det mest virksomme ytre middel mot denne sykdom”, og som var verdens første lov av denne art. 1896 ble Holmboe medlem av den kommunale komité som skulle revidere planene for nye sykehus i Kristiania by.

Med den økte forståelse av sykdommenes art som man hadde fått i denne tiden – med bakteriologi, bruk av mikroskop, røntgen, bedre hygiene m.m. – innså man at helsevesenet nå var modent for en nyordning. 1898 ble Holmboe formann i den kommisjon som ble nedsatt for å utarbeide forslag til dette, et langvarig arbeid som førte til Lov om det offentlige helsevesen av 1912. Den gav støtet til opprettelse av flere offentlige legestillinger – ikke mindre enn 180 nye distriktslegestillinger og 18 amtslegeembeter, foruten en økning av antall stadsfysikater. Ved denne nyordningen ble befolkningens adgang til legehjelp betydelig bedret, men den ble også et vern om de offentlige legers økonomiske stilling, som inntil da hadde vært ytterst slett.

Holmboe hadde en stor vitenskapelig produksjon i norske og utenlandske tidsskrifter. Han var også et viktig medlem av en rekke offentlige komiteer. Han var styremedlem i Det medicinske Selskab i Kristiania 1906–11, og fra 1907 var han formann i Understøttelsesforeningen for norske læger. Allerede 1883 ble han innvalgt som medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, og 1898 av Videnskabsselskabet i Kristiania (nå: Det norske Videnskaps-Akademi). 1902 ble han æresmedlem av den internasjonale tuberkuloseforeningen og 1904 æresmedlem av Den norske tannlegeforening. Han ble utnevnt til ridder av 1. klasse av St. Olavs Orden 1896 og fikk kommandørkorset av 2. klasse 1904. Han var også kommandør av 2. klasse av den svenske Nordstjärneorden.

Michael Holmboe døde i Kristiania 1918 av komplikasjoner etter en blærestensoperasjon.

Verker

  • Fullstendig bibliografi i Holmboes biografi i NL, bd. 3, 1996, s. 25–27

    Et utvalg

  • Om behandlingen af vore kroniske sindssyge, i TNLF 1891, s. 513–526
  • Sindssygeloven af 27. juni 1891 og dens anvendelse, i TNLF 1892, s. 353–364
  • Psykiatriske meddelelser, i NMfL 1893, s. 129–147
  • Om tvangsforestillinger og tvangshandlinger, ibid., s. 789–819
  • Forslag til offentlige foranstaltninger mod tuberkulosen (sm.m. K. Hanssen), 1895
  • Om tuberkuloseloven og dens gjennemførelse, i TNLF 1901, s. 633–644 og 687–696
  • Den danske tuberkulosekommissions betænkning om foranstaltninger til bekjæmpelse af tuberkulosen, i NMfL 1903, s. 451–456
  • Om offentlige foranstaltninger mod poliomyelit, i Forhandlinger i Det medicinske Selskab 1905, s. 229–231
  • Forslaget til ny vakcinationslov, i Forhandlinger i Det medicinske Selskab 1910, s. 6–7 og 18–20

Kilder og litteratur

  • Stud 1869, 1894, 1919
  • F. Grøn: biografi i NBL1, bd. 6, 1934
  • biografi i NL, bd. 3, 1996

Portretter m.m.

    Kunstneriske portretter

  • Maleri av Astri Welhaven Heiberg, u.å.; Statens Helsetilsyn, Oslo